Nydeigt nok. Men hvad med 5 meter til loftet?Hvad ville folk med et 10-20 års perspektiv gøre ved huset?

2. sal: loft til kip. Lyset og udsigten er fænomenal oppe på 2. sal. 5 meter til loftet vil dog være lige en tand bedre end de nuværende 2.30. Større vinduespartier i syd er også en overkommelig mulighed.

1. sal: større vindue til badeværelset, så man kan ligge og nyde udsigten ud over markerne fra et badekar. Gigantiske trelagsvinduer koster småpenge.

Stueetage: der er 3.8m til loftet i entreen. I alle de andre rum er loftet sænket til ca. 2.3m. Det kan man ændre på.

Kældre: et skift fra træpillefyr til en stor set vedligeholdelsesfri vand-til-vand varmepumpe vil formentlig tjene sig hjem på 7-8 år. Sådan så det ud sidste jeg kiggede på det i sommeren 2022.

Realskolen som hvidt med sort tagFacade: Realskolen er pt. gul  - ligesom lægeboligen, apoteket og mange andre af de mere prominente bygninger i byen. Som velhaver vil man måske hellere strutte af hvid facade og sort tag ligesom genboen, der er skiftet fra at være Det Gule palæ til  Det Hvide Palæ. Tagmaling er til at betale og facademaling er også en overkommelig udgift. Taget er 4 år gammelt og holder nok 30-40 år endnu.

Skur: kan med noget besvær omdannes til garage. Det kræver dispensation og ok fra naboerne at holde hest. Hunde, katte, kaniner, høns kan man holde i massevis.

Have: hold den vild og livfuld. Byg flere kvashegn. I dag bliver ingen imponerede af "større grund med parklignende anlæg". Hyggekrog i vild have er mere inspirerende.

Udlejning: der er pt. to lejligheder, men man kan sagtens lave fire. Eller indrette salene lidt anderledes og få 16 værelser i alt.

Erhverv: erhvervsmæssig anvendelse er mulig inden for visse rammer. Du kan lave butik, atelier, undervisning. Men formentlig ikke grovsmedje.

Men det skal nok ses i virkeligheden. Det sørger Ejendomsmægleren for. Kontakt ham.

Steder

Mere information

Billeder